Spejdere på 10-13 år er meget aktive. De tager ofte på ture og prøver nye aktiviteter, hvor de lærer at værne om naturen og klare sig selv. De laver løb, sover i telt og laver selv mad over bål. De lærer også at håndtere økse & sav og rejse et telt alene.
De 10-13-årige får mere ansvar og arbejder sammen i en patrulje. Patruljen er et team med fire til otte spejdere på samme alder, som laver ting sammen, holder sammen og bakker hinanden op, når det bliver lidt sejt. Patruljen arbejder selv med vejledning fra erfarne spejdere og ledere.
Vi har for tiden 10 junior-spejdere, som er fordelt i 2 patruljer.
Fra tid til anden laver vi aktiviteter sammen med Troppen. Nok mest sidst på sæsonen - så dem der skal rykke op lærer de andre tropsspejdere bedre at kende.
Til tider hiver vi lidt rollespil ind i spejderarbejdet - fordi de 2 aktiviteter har så meget til fælles. Det sker i samarbejde med Ravnsholt/Reopos - den lokale rollespilsforening.
Så hvis du har lyst til at være spejderleder, så sig til - det ville være fantastisk med en leder mere. Vi andre ledere skal nok hjælpe dig i gang, og undervejs, og imens - og på andre tidspunkter.
Se vores lille video om at være leder hos Kong Skjold. Du kan også læse mere om at være spejderleder her hos korpset.
For mere info kontakt:
- Pierre Husted Sigvardsen på 20 85 93 33 eller pierre@sigvardsen.dk